Mallen.dk's brugere:
Anbefalinger af mallen.dk
 
 
 
 
 

Mikroorm er en levende kultur som kan bruges til småt yngel af f.eks. æglæggere, hvor andet foder ikke kan bruges fordi det er for stort. Alternativet til mikroorm kunne være Liquifry eller JBL Novo Fluid.

 

Mikroorm er normalvis ikke noget man kan købe i handlen, men det kan du her på mallen.dk. Kulturen du køber er fuldt aktiv og klar til brug. Kulturen skal fornyes en gang imellem, og hertil har vi nu lavet en lille guide til for hvordan du laver denne kultur:

 

1. Anskaf en bøtte med låg, lav små huller i låget (med en boremaskine, en syl, eller andet spidst, alt efter hårdheden på bøtten).

 

2. Drys noget havregryn ned i bøtten, bland det eventuelt op med gulerodssaft eller spirulinapulver.

 

3. Hæld nu noget tørgær ud over havregrynen i et tyndt lag, eller brug alm. gær som du smuldrer fint.

 

4. Tilsæt nu vand, så grynene bliver fugtige. Der må ikke ligge ekstra væde så det "svømmer" i bunden, hvis det sker, så tilsæt flere gryn som kan suge det op.

 

5. Tag nu en finger og skrab en god portion orm fra den gamle mikroorm kultur, og tør det af på grynene i den nye bøtte.

 

6. Luk bøtten, og lad den stå ved stuetemperatur.

 

Efter et par dage burde du nu kunne se mikroormene begynder at bevæge sig op af kanterne på bøtten, og du kan nu skrabe dem af med en finger og bruge som foder i akvariet.